Få fejet benene væk under dig af det eventyrlige Kina

Kina har altid stået ud på verdenskortet, som et mystisk, anderledes og dybt betagende land. Over hele verden, har vi altid kigget mod det kæmpemæssige rige Kina med fascination og forundring, som var det en smuk gåde der ikke kunne løses. På hjemmefronten har H.C Andersen blandt andet taget del i at male vores alles billede af Kina, som værende et magisk eventyr af et land. Men Kina er et af de få eventyr, som ikke kun kan læses om, men rent faktisk kan ses og opleves i virkeligheden. Det er et af verdens mest kulturrige lande, med en uendelig lang og spændende historie, som på fineste vis stadig lever i bevarede bydele, bygninger og ikke mindst den store mur.

Ans Rejser

Et kulturchok du sjældent glemmer

kinesisk tempel - Ans RejserNår man tager til Kina, kan man næsten føle at man lander på en anden planet. Alt er anderledes, og alt er betagende. Et kulturchok er en selvfølge, ligesom man ikke kan undgå at forelske sig i det smukke og farverige land, som vitterligt får en til at tabe kæben. Men det kan samtidig også være en overvældende oplevelse, hvor der er så meget der skal ses, høres, duftes, smages og opleves, at det kan være svært at nå det hele. Hvor skal man starte, og hvor skal man slutte? Og hvordan kommer man overhovedet fra a til b? En rejse til Kina er uden tvivl en af de rejser, hvor en pakkerejse med planlagte udflugter og gode guides, virkelig er behjælpeligt med at få mest muligt ud af turen. Kina er også et af de lande, hvor by og provins er som dag og nat – to helt forskellige verdener, som selvfølgelig begge skal opleves. Tag det hele ind med storbyens ros og inspirerende kultur i kontrast med provinsens dybt autentiske landsbyer, smukke natur og idylliske ro. På den store Kinarejse hos Ans Rejser sørger vi for, at du får oplevet det hele.

Verden for dine fødder på den store mur

Den Kinesiske Mur - Ans rejserEn rejse til Kina er en rejse udenfor tid og sted. Man bliver så fortryllet og betaget, at alle hverdagens bekymringer fuldstændig glemmes og erstattes med en følelse af, at verden ligger for dine fødder. Og når du står på den kinesiske mur, bliver den følelse også meget bogstavelig, for her ligger verden reelt for dine fødder. Den kinesiske mur, også kendt som den store mur, menes at være påbegyndt så langt tilbage som 700 år før vores tidsregning. Formålet med at bygge muren var, at den skulle fungere som et forsvar mod angreb og invasioner fra forskellige nomadestammer. Der er så senere hen, og frem til det 16. århundrede under Ming-dynastiet, blevet bygget til/forstærket på dele af muren, hvilket har efterladt muren som det storslåede vidunder, vi kender det som i dag. Den store mur er hele 6259 kilometer lang, og derudover er der 360 kilometers volde og 2233 kilometers bjerge og floder, der danner en naturlige barriere som forsvar sammen med muren.

Oplev et af verdens vidundere

Guilin - Ans RejserAt gå på den kinesiske mur er en drøm, som vi er mange, der deler. Og os der får realiseret denne drøm, må bestemt anses som heldige. For dét at gå på den episke store mur er en af de unikke oplevelser tilbage i verden, som oprigtigt tager pusten fra dig. Det er et syn, som simpelthen efterlader dig foruden ord, helt tryllebundet og forbløffet, men på samme tid fredfyldt. Ingen ord kan helt beskrive det, og ingen billeder kan gengive det ret. Den kinesiske mur er noget der må ses med egne øjne, og noget der skal opleves i egen krop. Det er uden tvivl et af de punkter, som man bare skal have krydset af på livets tjekliste. På vores store Kina rejse kan den kinesiske mur opleves på dag 4.